Tilbage

85. Miraklenes Sted
af Rick Joyner

For Guds rige består ikke i ord, men i kraft (1 Kor. 4:20).

Da Herren bespiste tusinder med bare et par fisk og brød, var det, der gjorde dette mirakel så stort, at så meget blev gjort med så lidt. Herren får større herlighed, når vi har mindre i vores hænder at udføre Han's gerninger med. En af de største hindringer for at vi ser Guds mirakler er når vi har for meget.

Når Herren kalder os til at udføre en opgave, skal vi modstå at se til vores ressourcer for evnen til at udføre den, men snarere se til Guds ressourcer. At have meget kan faktisk hindre os i at gøre store ting for Ham. Da Herren var ved at ændre verden, begyndte Han ikke at samle en stor skatkamre til opgaven. Han så efter tolv mænd, som Han kunne salve. Selv de mænd, som Han valgte, manglede de naturlige gaver og evner til at udføre et sådant formål. Men Herren havde ikke brug for deres evner. Han havde kun brug for nogle få, der ville være villige kar for Helligånden.

For mange år siden sagde Herren til mig, at penge var min mindst værdifulde ressource. Det er en ressource og har en vis værdi, men det er det mindste af det, vi har brug for for at udføre Han's formål. Vi har brug for Helligånden. Der er et par afgørende faktorer ved Helligånden, som vi er nødt til at forstå, hvis vi vil blive brugt af Ham. Disse fremhæves i den allerførste omtale af Ånden i

1. Mos. 1:2.
Og jorden var formløs og tom, og mørke var over dybets overflade; og Guds Ånd bevægede sig over vandets overflade.

Her ser vi, at i den første omtale af Helligånden bevæger Han sig. I næsten enhver omtale af Ham i Skriften bevæger Han sig. I Joh. 3:8 får vi at vide, "Vinden blæser, hvor hen den ønsker, og du hører lyden af den, men ved ikke, hvor den kommer fra, og hvor den går; det er alle, der er født af Ånden." De, der er født af Ånden, vil også bevæge sig. Det kristne liv er ikke statisk - det bevæger sig altid, flyder, går et eller andet sted. Dette er naturen af dem, der er født af Ånden.

Den anden hovedfaktor, vi bemærker om Ånden i Første Mosebog, er, at Han frembragte denne herlige skabelse ud af det, som var formløst og tomt. Han elsker stadig at gøre dette. Vi behøver ikke være perfekte for Ham så Han kan bruge os. Vi kan faktisk være overorganiserede og overforberedte på, at Han kan bruge os. Herren er ikke imod organisation, men i vores ynkelige små menneskelige perspektiver er vores organisation ofte resultatet af at gøre mindre ting, større. Vi ønsker at få tingene klar, men Han ønsker at gøre os rede. Vores villighed er ikke afhængig af den materielle verden, men af et hjerte, der elsker, stoler på og adlyder Ham.

Det var af denne grund, at universetes Herre blev født i en stald, det mest ydmyge, usandsynlige sted, Han kunne have valgt. Den eneste måde, hvorpå Han kunne findes, var ved åbenbaring. Det samme gælder stadig for de ting, der virkelig er født af Gud. Herren venter ikke, indtil vores bygning er stor nok, til at vi har nok penge i banken, eller endda for at vi får en vis uddannelse. Han venter på, at vi skal have tro på Ham, ikke på os selv og ikke på vores ting, men på Ham.

86. Missionsbefalingen
OP